personer
Ingredienser
Millionbøf:
- 500 g hakket oksekød
- 6 dl oksebouillon
- 2 løg
- 2 gulerødder
- 2 fed hvidløg
- 2 laurbærblade
- 2 spsk engelsk sovs
- 1 ½ spsk majsstivelse
- 25 g smør
- sovsekulør
- salt
- peber
Kartoffelmos:
- 1 ½ kg kartofler
- 50 g smør
- kogevand fra kartoflerne
- salt
- persille hakket
- 1 ½ dl creme fraiche 18%
Sådan gør du
Millionbøf:
- Smelt smørret i en gryde og svits hakket løg, hvidløg og gulerødder i små tern af et par minutter.
- Tilsæt kødet og brun det godt af ved god høj varme.
- Tilsæt bouillon, laurbærblade og engelsk sauce, og lad retten småkoge i ca. 20 minutter.
- Jævn saucen med maizena, og lad den simre videre et par minutter.
- Smag millionbøffen til med salt og peber, og giv saucen lidt kulør.
Kartoffelmos:
- Imens millionbøffen simre koges kartoflerne i rigeligt usaltet vand.
- Hæld vandet fra kartoflerne og gem en smule, – så du har til at justere konsistensen med.
- Mas kartoflerne med et piskeris, og tilsæt derefter smør og creme fraiche. Gør det evt. over helt lavt blus, så mosen får lidt varme samtidig.
- Pisk mosen godt igennem.
- Pisk en smule kogevand sammen med mosen til du opnår den ønskede konsistens, og smag derefter kartoffelmosen til med salt.